Du gør en forskel!

Alle i Danmark er værdifulde resurser, og derfor skal vi tale hinanden op. Når vi viser tillid til hinanden, vokser vi som mennesker. Det er bæredygtig vækst.

Gerda havde kort krøllet hår og gik altid med brune briller. Hun var matematiklærer på gymnasiet Horsens Statsskole. Jeg var musik-sproglig, blandt andet fordi jeg var talblind. Det troede jeg i hvert fald, indtil jeg mødte Gerda.

Hun gav sig tid til os elever. En aften tog hele klassen fra Horsens til Nr. Snede, hvor Gerda boede. Vi skulle til 1920’er temafest. Jeg var klædt i sorte bukser, hvid skjorte og røde seler. Sådan var det med Gerda. Hun sørgede for, at vi fik små succesoplevelser, og hun gav sig tid til at forklare det med matematikken.

Med den ene lille succes efter den anden gik det op for mig, at jeg sagtens kunne regne. Det var den vildeste lykkefornemmelse. Jeg voksede og fik så meget selvtillid, at jeg begyndte på en teknisk uddannelse efter gymnasiet. Senere blev jeg uddannet jurist.

Gerda lærte mig i virkeligheden langt mere end at regne med tal. Hun lærte mig, at jeg kan regne med mig selv. Vi kan nemlig det, vi vil. Nogen gange skal vi bare have lidt hjælp til det.

Danmark er fuld af mennesker som Gerda. Mennesker, der gør en forskel hver eneste dag. Om det er matematiklæreren, pædagogen, købmanden, naboen eller kontanthjælpsmodtageren, gør alle mennesker en forskel for andre. Det er den lille forskel menneske til menneske, der forandrer verden. Det er sammenhængskraften i vores land. Den vil vi i Alternativet puste endnu mere liv i.

Vi kæmper for at genskabe tillid og medmenneskeligheden i vores samfund. Vi vil fjerne kontrollen med både medarbejdere i det offentlige og mennesker på overførselsindkomst. For eksempel foreslår vi kontanthjælp helt uden modkrav.

I Alternativet tror vi på, at den bedste motivation er at give folk succesoplevelser og støtte dem frem for at kontrollere dem. Som leder i det daglige er jeg inspireret af mennesker som min matematiklærer Gerda. Jeg lytter til mine medarbejdere og støtter dem i at bevæge sig ud på dybt vand. Ved at give dem en tryg havn at vende tilbage til, tør de udfordre sig selv. Vi kan meget mere, end vi selv tror.

Jeg er chefforhandler i fagforeningen OAO for 400.000 offentlige ansatte og har forhandlet overenskomster med tre finansministre. Rigtig mange medarbejdere i det offentlige spilder dyrebar tid på kontrolskemaer og andet bureaukrati. For eksempel bruger socialrådgivere i jobcentre gennemsnitlig 80 % af deres arbejdstid på at sætte krydser i et skema frem for at hjælpe og støtte borgerne med at komme i job. Det viser tal fra Dansk Socialrådgiverforening.

Det offentlige bruger årligt 60 millioner arbejdstimer på bureaukrati alene, viser en tidligere undersøgelse fra hovedorganisationen FTF. Vi spilder desuden, hvad der svarer til 2200 sygeplejersker på fuldtid på unødvendig dokumentation om året, viser en analyse fra Dansk Sygeplejeråd.

Lad os forestille os, at vi fjerner en tredjedel af kontrolskemaerne og andet bureaukrati fra det offentlige, og i stedet bruger nogle af lønningskronerne på en mere personlig indsats overfor vores ledige på dagpenge og kontanthjælp. Lad os forestille os, at vi viser vores socialrådgivere, skolelærere og sygeplejersker tillid til, at de ved, hvad de gør. Lad os droppe kontrol og måling af deres arbejdsprocesser og i stedet måle på resultaterne alene.

I valgkampen har jeg blandt andre mødt Maria fra Århus. Hun er 42 år, uddannet sygeplejerske og førtidspensionist. Maria har tre børn. En pige og to drenge. Maria blev syg for nogle år siden, og hun blev også skilt fra sin mand. Det gik særligt hårdt ud over børnene.

Derfor lavede hun en masse små sedler og puttede i en krukke. Hver dag kunne ungerne trække en seddel, hvor der for eksempel stod: ”Du er så dejlig” eller ”Du er bare så sej”. Den lille seddel gjorde en kæmpe forskel for børnenes selvtillid. De voksede og fik glæden tilbage.

Før skilsmisse og sygdom var Maria meget aktiv og fuld af succes. De var en klassisk børnefamilie med fuld fart over feltet. Det er helt anderledes nu. På grund af sygdommen måtte hun opgive sit job og identitet som sygeplejerske. Det var en stor pris at betale, men nu er hun i stand til at tage sig af sine børn.

Som enlig forælder på førtidspension er Maria nok, hvad mange vil kalde ”på samfundets bund”. Men sådan oplever hun det ikke selv. ”Lykkelig” er det ord, hun bruger. Hendes børns glæde er nemlig det vigtigste for hende.

Marias historie får mig endnu engang til at spørge: Hvad er rigdom, og hvad er vækst? I Alternativet ser vi rigdom som en balance mellem økonomisk fremgang, social balance og et stærkt miljø. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om økonomisk vækst alene gør os rige?

Maria føler sig rig på kærlighed. Hun giver denne kærlighed til sine tre børn og hjælper dermed alle os andre. Vi skal bygge vores samfund på den næste generation, og vi har brug for unge mennesker med et stærkt fundament.

Rigdom er meget mere end penge. Rigdom er resurser. Det gælder også menneskelige resurser og naturens resurser. I Alternativet tror vi på, at alle mennesker er en resurse for samfundet. Vi tror på, at den lille forskel menneske til menneske forandrer verden. Derfor tør vi se Danmarks udfordringer i øjnene med optimisme. Vi tør se helt nye løsninger og gå helt nye veje.

Alternativet mener, at en omstilling af vores samfund ER mulig. Vi kan skabe et bæredygtigt land både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Vi har resurserne til det, når vi bevæger os fremad én forskel af gangen.