Fra terror til fællesskab

Er det kun mig eller giver det bare slet ikke tryghed at se politifolk med maskinpistoler i byens gadebillede? Jeg synes den terrorlogik, der pludselig er kommet i Danmark er skræmmende. Det er som om, at vi nu endelig kan få lov til at vise al vores isenkram frem og vise, at vi er ligesom de andre store drenge i klassen.

Vi planlægger at afsætte 1 mia. kr. til en terrorpakke, hvor vi godt ved, at det ikke er mere overvågning eller politifolk der forhindrer enkeltstående personangreb. En af de ting der efter min mening er ganske fornuftigt i terrorpakken er at få kortlagt alle de kameraer der sidder på bygninger og husmure i hele byen. Det giver mening at politiet ikke skal spilde værdifuld tid på at rende rundt og finde ud af, hvem der har billederne. Men at tro at meget mere politi med maskinpistoler på gaderne gør folk trygge er at gøre noget mod bedre vidende.
Hvorfor er det, at vi ikke anerkender, at der er nogle unge drenge derude, som ikke passer ind nogle steder og pludselig møder de et fællesskab der giver dem alle svarene? I det her tilfælde en hæslig gruppe, der tror at vold og mord løser problemer. Der er også andre skræmmende grupper, der giver de klare sort/hvide svar til forkvaklede sjæle. Bander og HA. Det er alle usunde fællesskaber, der giver klare svar, hvor der er fuldstændig misforstået styr på rigtigt og forkert.
Vi skal undgå, at unge svage drenge med et mislykket liv havner i disse grupper. Hvorfor bruger man ikke bare nogle af pengene til at gå ud og lave alternative fællesskaber? Fællesskaber hvor disse unge føler sig værdsat og som også giver dem nogle svar på livets udfordringer. Men nogle mere afbalancerede svar om, at livet er svært og at der ikke er sort/hvide eller nemme løsninger. Vi udvikler alle redskaber til at klare det bedre, hvis vi bliver accepteret og værdsat af andre mennesker.
Jeg blev så glad, da jeg læste overskriften i Politiken den 10, marts, hvor Flemming Rose var citeret for at ”Frygten er gået for vidt” og tænkte, ”fedt hvis han også går ud og siger det”. At vi ikke skal gå rundt og være bange. Men nej – det var ikke det han mente, han mente, at det var derfor man i JP ikke havde villet genoptrykke tegningerne. ”Frygten er gået for vidt, men jeg vil ikke kritisere det, for jeg kan godt forstå, at folk er bange.” Det kan jeg også godt forstå, at de er på JP, og jeg kan også godt forstå, hvis han er det. Det er ikke sjovt at skulle gå rundt med livvagter.

Men de almindelige danskere er ikke bange – i hvert fald ikke de danskere jeg snakker med. Og jeg snakker faktisk med en del forskellige mennesker i øjeblikket. De synes, det er totalt overdrevent at møde to politifolk med maskinpistoler i metroen. Hvad skulle det hjælpe. Det er det, der gør os utrygge. Det hører simpelthen ikke til i Danmark. Og når Regeringen siger, at det gør det, ja så er jeg helt uenig. I stedet for at bruge tæt ved 1 mia kr. til at indføre ting som er ren symbolpolitik, så brug bare ¼ af pengene på at gå ud og lave de gode fællesskaber. Giv de unge mennesker noget at tage sig til.
Som fx 46 unge fra Gellerup i Aarhus der har været på fodbolddommer kursus – se det batter. Jeg vil vædde på, at ikke en af dem bare et fjernt øjeblik kunne overveje at blive medlem af en morderisk gruppe.

Lad os nu komme op af terrorslummen og bruge pengene på noget fornuftigt. Lad os slippe frygten og have overskud til at give hinanden den opmærksomhed og anerkendelse der skal til.

Josephine Fock,
Retsordfører og Spidskandidat for Alternativet