Hvorfor nøjes med ét vækstbegreb, når vi kan få et tredelt? 

Tænk engang, hvis vi kunne omfavne et nyt bæredygtigt vækstbegreb. En måleenhed, der hele tiden kunne fortælle os i hvilken retning, vi bevæger os. Ikke kun økonomisk, men også når det gælder vores forbrug af jordens begrænsede ressourcer og vores sociale balance.

Vi vil pludselig kunne stille os selv spørgsmålet: Hvad er rigdom?

Er rigdom kun økonomisk? Eller er rigdom høj livskvalitet? At vi har det godt, er sunde og har mulighed for at tage del i vores samfund? At vi sikrer os, at vi har en natur og et miljø, som holder – og vi sikrer vores børn og børnebørns muligheder for et godt, rigt og meningsfuldt liv?

Hvis alle forbruger, som vi gør i Danmark, så ville verden forbruge cirka 4,5 gange flere ressourcer end jorden kan nå at genskabe. Det er selvsagt uholdbart.

For mange er det helt sikkert et meget abstrakt udsagn og sikkert også en problemstilling, vi overhovedet ikke kan genkende i vores hverdag. Fordi vi er så vant til at forbruge, som vi gør. Så vant til det, at vi slet ikke stiller spørgsmålstegn ved det.

Når politikere og økonomer under en økonomisk krise skriger på forbrug for at få væksten i gang igen, som det hedder, skulle man jo være et skarn, hvis ikke man næsten får det dårligt over ikke at deltage i forbrugsræset.

Hvis vi havde et nyt vækstbegreb, så kunne vi høre vismænd fortælle os, at nu skal vi sætte forbruget ned, fordi grænsen for, hvad vi kan tillade os at forbruge, er nået.

Sideløbende med de økonomiske oversigter, som vi i dag hele tiden skal forholde os til og som flittigt kommenteres af eksperter, politikere og meningsdannere, så ville vi se rapporter over den aktuelle tilstand, når det gælder jordens begrænsede ressourcer og vores sociale balance.

Og vi ville reagere og indrette vores forbrug efter det. På samme måde som vi i dag – bevidst eller ubevidst – indretter vores forbrug efter det konventionelle vækstbegreb, BNP.

Det nye vækstbegreb skulle også have et socialt index. Et bæredygtigt samfund handler nemlig både om miljømæssig og social bæredygtighed.

Det sociale index ville vise, hvordan det står til med ligheden i samfundet. Det ville vise, om vi faktisk viser vores medmennesker den tillid, vi burde, og det ville også vise, om alle har mulighed for at deltage i samfundet med de ressourcer, de nu engang har.

Alternativets nye vækstbegreb rummer tre bundlinjer: Den miljømæssige, den sociale og den økonomiske. Det skaber det, som vi samlet set ønsker bliver et nyt bæredygtigt vækstbegreb. Et nyt vækstbegreb, der erstatter det ensidige fokus på økonomi.

Og det nye vækstbegreb skal have nøjagtig samme opmærksomhed, prioritering og fokus, når samfundsøkonomien – ja, hele samfundspolitikken – skal formuleres til det Danmark, vi ønsker for fremtiden: Et moderne velfungerende bæredygtigt velfærdssamfund med plads til alle.

Et nyt vækstbegreb er grundlaget for, at vi kan skabe et Danmark, der er det bedste land for verden.